Denne medicininstrukser et værktøj for personale i hjemmeplejen, hjemmesygepleje, plejecentre, bosteder og andre institutioner uden for sygehuse. Formålet er at medvirke til, at borgeren får den rigtige medicin. Se også www.stps.dk under Ansvar og retningslinjer.
Hvordan sikre du, at den rette patient får den rette medicin på det rette tidspunkt. Det gør du ved at sikre, at hvert trin i medicinhåndteringen udføres korrekt, og at du kender dine opgaver og dit ansvar. Arbejdsgange og processer for medicinhåndtering skal være beskrevet i instrukser.
Lægen ordiner medicinen
Patientens læge har ansvaret for at vurdere, om patienten får den rigtige medicin og sikre, at alle aktuelle ordinationer fremgår af FMK (Det Fælles Medicinkort).
Lægen har pligt til at meddele sin beslutning om ordinationen og indikationen skriftligt eller mundtlig til personalet. Ordinationen skal være tydelig.
Alle ordinationer i FMK skal overføres til den lokale medicinliste, som personalet skal bruge ved håndtering af medicinen. Der skal være overensstemmelse mellem den medicin, lægen har ordineret i FMK, og den medicin, der fremgår af den lokale medicinliste.
Dokumentation af medicinordinationer
Der laves en lokal medicinliste over al den medicin, som borgeren får i LMK. Denne medicinliste indeholder receptpligtig medicin og naturlægemidler, kosttilskud og håndkøbsmedicin. Dette omfatter dosisdispenseret medicin og dispenseret medicin af sundhedspersonalet samt medicin, som borgeren eller pårørende administrerer
Det er vigtigt at dokumentere medicinordinationerne korrekt. "Datoen for ordinationen" er datoen for ordinationen af et præparat i en bestemt dosis. Hvis der ordineres en anden dosis, skal lægen også ændre datoen. Ordinationsdatoen ændres ikke, hvis blot handelsnavnet ændres (generisk substution).
Det er vigtigt at sikre, at det fulde, aktuelle handelsnavn på medicinen også er det handelsnavn, der fremgår af den lokale medicinliste, eventuelt sammen med det generiske navn (det aktive indholdstof). Det generiske navn må ikke anvendes alene.
Der må kun være en aktuel medicinliste for hver borger.
Oplysninger på den lokale medicinliste må ikke rettes eller slettes, uden den oprindelige version stadig er tilgængelig, så rettelser og ændringer er synlige. Medicinlisten er en del af journalen og skal opbevares i mindst fem år.
Tjekliste
Korrekt dokumentation af medicinordinationer på den lokale medicinliste omfatter de nedenstående punkter.
- Patientens navn og personnummer.
- Dato for ordinationen - dag, måned og år.
- Dato for seponering (ophør med medicinen), hvis der
er fastsat en dato.
- Den ordinerende læges navn eller navn på sygehuset
og afdelingen.
- Medicinens navn - handelsnavn og evt. det generiske
navn (det aktive indholdsstof).
- Medicinens form - fx brusetabletter, depottabletter,
mikstur, plaster, cremer, øjendråber eller stikpiller.
- Medicinens styrke - fx hvor mange mg, der er i hver
tablet.
- Hvor meget medicin patienten skal have ad gangen
(enkeltdosis) og pr. døgn (døgndosis), fx 1 tablet 3
gange daglig.
- Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin
(medicin som patienten får efter behov), fx 1 tablet
højst 3 gange daglig.
- Hvilket tidspunkt på døgnet patienten skal indtage
medicinen, fx kl. 08.00 og kl. 12.00.
Tidspunkt for administration
Lægen skal kun angive et eksakt administrationstidspunkt, hvis det er relevant for behandlingen, fx ved behandling af parkinsonisme eller epilepsi, hvor det er vigtigt, at medicinen tages på samme tidspunkt hver dag for at mindske risikoen for anfald. Hvis lægen har angivet, at patienten fx skal tage ´en tablet to gange daglig´, skal personalet selv angive tidspunkter for administration på den lokale medicinliste.
Tjekliste over dokumentation (forsat)
- Hvorfor patienten skal have medicinen (indikation), fx
lægemidler, stikpiller eller lægemidler til anvendelse
efter behov (pn-medicin).
- Om patienten selv administrerer sin medicin, eller om
pårørende administrerer patientens medicin.
- Skriftlige aftaler med lægen om, hvordan medicinen
skal gives, fx ´efter skema´. Skriftlige og mundtlige
aftaler med lægen skal fremgå af den sundhedsfaglige
dokumentation.
Medicinen efter skema kan fx være...
- medicin, hvor dosis kan variere afhængig af
blodprøvesvar, fx blodfortyndende medicin.
- Smerteplaster, som skal skiftes fx hver tredje dag.
- medicin eller salver, der kun gives i en bestemt
periode, fx ved op- og nedtrapning af
binyrebarkhormon eller øjendråber.
- medicin, der kun gives en gang om ugen, fx lavdosis
methotrexat.
Modtagelse af medicin
Når du modtager medicin fra apotektet, skal du kontrollere om den medicin, du modtager, er den samme som den medicin, du har bestilt, og som lægen har ordineret. Du skal også være opmærksom på medicinens holdbarhedsdato og krav til opbevaring.
Vigtigt! Husk du skal kontrollere...
- patientens navn - og, når det er muligt, også
personnummer.
- navnet på medicinen.
- medicinens form, fx brusetabletter, depottabletter,
mikstur, plaster, cremer, øjendråber eller stikpiller.
- medicinens styrke, fx hvor mange mg der er i hver
tablet.
- hvor meget medicin patienten skal have ad gangen
(enkeltdosis) og pr. døgn (døgndosis), fx 1 tablet 3
gange daglig.
- enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin -
dvs. medicin som patienten får efter behov, fx 1 tablet
højst 3 gange daglig.
Hvis oplysningerne på medicinemballagen ikke stemmer overens med ordinationen i den lokale medicinliste, skal der foreligge et journalnotat med lægens ændring af ordinationen. Hvis der ikke er et journalnotat om, at lægen har ændret ordinationen, skal lægen kontaktes.
Opbevare og bortskaffe medicin
Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende.
Vigtigt! Husk at...
- medicinen skal opbevares ved den rigtige temperatur -
fx skal noget medicin opbevares i køleskab.
- medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt
for uvedkommende i patientens bolig, i et
medicinskab eller i et rum indrettet til opbevaring af
medicin.
- den enkelte patients medicin skal opbevares adskilt
fra andre patienters medicin. Det gælder også
samlevendes medicin.
- medicin, som ikke er i brug, skal opbevares adskilt fra
medicin, der er i brug (fx i en plastikpose i patientens
medicinbeholdning).
- have adrenalin til rådighed ved injektionsbehandling,
medmindre lægen ikke har fundet det nødvendigt.
Der er ikke krav om, at der skal være adrenalin til
rådighed ved insulinbehandling.
- der må ikke findes medicin til fælles brug for
patienterne, hverken lægeordineret medicin eller
håndkøbsmedicin. Adrenalin som nødberedskab er en
undtagelse.
- restmedicin fra en patient må ikke anvendes til andre
patienter.
- medicinen tilhører patienten. Medicin, som er blevet
for gammel eller ikke længere skal bruges, skal
bortskaffes med borgerens samtykke.
- opfordre de pårørende til en afdød patient til at
aflevere al restmedicin på apoteket, da medicinen
tilhører boet. Du kan også tilbyde de pårørende at
bortskaffe restmedicin for dem.
- der er pligt til at bortskaffe restmedicin, hvis patienten
ikke har pårørende.
- medicinske plastre og inhalationsdevices skal
bortskaffes på samme måde som al anden medicin.
Dispensering
Dispensering betyder, at personalet optæller eller tilbereder den ordinerede medicin, fx at de lægger tabletter i doseringsæsker. Det er vigtigt, at dispenseringen kan foregå uforstyrret.
Vigtigt! Husk at....
- kontrollere, at det er patientens navn, der står på det
medicinglas eller anden medicinbeholder, som er
modtaget fra apoteket, og som der skal dispenseres
medicin fra.
- kontrollere, at lægemidlets handelsnavn,
styrke/koncentration, form (fx depotpræparat) og dosis
samt det tidspunkt, hvor medicinen skal gives, står på
det medicinglas eller anden beholder, som medicinen
dispenseres fra.
- doseringsæsker med dispenseret medicin skal være
mærket med patientens navn og personnummer.
- du må kun dispensere tabletter i doseringsæskerne,
hvis du har al den medicin, som skal bruges til hele
den periode, du doserer til.
- når du har dispenseret medicinen, skal du kontrollere,
at antallet af tabletter på den lokale medicinliste er
det samme, som antallet af tabletter i
doseringæskerne.
- du skal dokumentere, at du har dispenseret medicinen
til den givne periode.
Husk også at....
- al den medicin, patienten er i behandling med, skal
være i patientens medicinbeholdning. Det gælder
både fast medicin og pn-medicin.
Vigtigt! Husk at...(forsat)
- ved dosisdispensering skal der være korrekt navn og
personnummer på dosis-poserne. Du skal også sikre,
at der ikke er åbenlyse fejl i antallet af tabletter i
poserne. Du kan fx kontrollere, at antallet af tabletter i
dosisposerne til det første døgn er det samme som
antallet af tabletter på medicinlisten.
- Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder, at der fjernes
tabletter fra dosisposer og doseringsæsker ved
dosisreduktion og /eller seponering.
- medicin som udgangspunkt må opbevares uden for
originalemballagen i højst 4 uger, medmindre der er
angivet en kortere holdbarhed på emballagen. Du må
altså højst dispensere til 4 uger ad gangen.
- dispenseret pn-medicin skal være ophældt i
ordinerede enkeltdoser og mærket med patientens
navn, personnummer, præparatets navn, styrke og
dosis samt dato for dispensering og medicinens
udløbsdato.
- skrive anbrudsdato og salver, dråber og anden
medicin, der har begrænset holdbarhed efter åbning.
- kontrollere, at medicinens holdbarhedsdato ikke er
overskredet.
Administration
Administration af medicin er personalets udlevering af medicin til patienten og hjælp med at indtage medicinen samt observation af patienten.
Vigtigt! husk at...
- Sikre, at medicinen gives til den rigtige patient på det
rigtige tidspunkt.
- kontrollere, at det er patientens navn og
personnummer samt det rigtige tidspunkt og den
rigtige ugedag og/eller dato, der står på
doseringsæsken og på dosisposen.
- du skal kontrollere, at der er overensstemmelse
mellem antallet af tabletter på medicinlisten og
antallet af tabletter i doseringsæskerne eller
dosisposerne.
- kontrollere, hvordan medicinen skal gives, fx om den
skal sprøjtes ind i musklen.
- kontrollere, om medicinen skal indtages sammen med
et måltid eller mellem måltider.
- du skal give al den medicin, som står på
medicinlisten, dvs. tabletter i doseringsæsker,
dosisdispenseret medicin, salve, øjendråber og
medicin efter skema, fx blodfortyndende medicin.
- du skal dokumentere, at du har administreret
ikke-dispenserbar medicin, og hvornår medicinen er
givet.
- sikre, at patienten indtager medicinen.
- aftale med ordinerende læge, hvornår og hvordan der
skal tages kontakt, hvis patienten ikke ønsker at tage
sin medicin.
- kontakte den ordinerende læge eller vagtlæge, hvis
patienten ikke kan tage medicinen eller får forkert
medicin.
- kontrollere, at der ikke ligger glemt medicin i
doseringsæsker og/eller dosisposer.
- kontakte den ordinerende læge, hvis patienten får
alvorlige eller ikke forventede bivirkninger af
medicinen.
Håndkøbsmedicin, naturlægemidler eller kosttilskud
Det er behandlingsstedets beslutning, om personalet må administrere ikke lægeordineret håndkøbsmedicin, naturlægemidler eller kosttilskud for patienterne.
Hvis personalet administrerer ikke-lægeordineret håndkøbsmedicin, naturlægemidler eller kosttilskud for en patient, skal behandlingsstedet have en generel instruks for dette. Administrationen skal fremgå af den lokale journal.
Patienten eller de pårørende bør altid opfordres til at oplyse lægen om indtagelse af håndkøbsmedicin m.v.
Hvis personalet får mistanke om mulige alvorlige interaktioner med patientens øvrige medicin, skal lægen - med patientens forudgående samtykke - indrages. Hvis lægen fraråder brugen af et præparat, må personalet ikke adminstrere det for patienten.
Husk også at....
- dokumentere, hvor og hvornår medicinske plastre
placeres på patienten, så brugte plastre ikke glemmes
på patientens krop.
- hvis medicin ikke er givet, skal det dokumenteres, om
det er fordi patienten ikke har ønsket at tage
medicinen, eller om man har glemt at give medicinen.
Den dosis, som ikke er indtaget, skal destrueres.
Ansvar
Ledelsens ansvar
Plejehjemmets, hjemmesygeplejens/hjemmeplejens og bostedernes ledelse har ansvaret for, at der er instrukser for faglig forsvarlig tilrettelæggelse af medicinhåndteringen, samt at personalet kender og anvender instrukserne.
Derudover skal ledelsen sikre, at det personale, der varetager medicinhåndteringen, er oplært i det, samt at arbejdsgange omkring medicinering af patienter er sikre og forståelige, at de rette kompetencer er til rådighed for arbejdet, at rolle- og ansvarsfordeling er tydelig, samt at alle involverede medarbejdere har den tilstrækkelige viden om håndtering af medicin.
Personalets ansvar
Når du dispenserer og administrerer lægeordineret medicin, handler du som den ordinerende læges medhjælp.
Både autoriseret og ikke-autoriseret sundhedspersonale samt andre medarbejdere har et selvstændigt ansvar, når de handler som lægens medhjælp.
Som medhjælp har du ansvar for at udføre opgaven efter den instruktion, du har fået. Du skal frasige dig opgaven, hvis du ikke kan varetage den forsvarligt - herunder, hvis du ikke er i stand til at sikre den nødvendige observation af patienten.
Du skal også frasige dig opgaven, hvis du får mistanke om fejl i medicinordinationen eller i medicinhåndteringen.
Instrukser
Ledelsen skal sikre, at der er skriftlige instrukser for medicinhåndtering.
Instrukserne skal beskrive...
- personalets ansvar og kompetencer i forbindelse med
medicinhåndtering.
- arbejdsgange for personalet, når lægen ordinerer
medicin i FMK.
- procedure for dokumentation af medicinordinationer,
herunder
- skriftlige medicinordinationer
- telefonordinationer
- ordinationsændringer
- receptfornyelse
- ophør med medicin
- administration af medicin, der ikke kan dispenseres i
æsker eller poser, fx insulin, øjendråber,
inhalationsspray og smerteplastre
- modtagelse af medicin - herunder kontrol og
dokumentation af, at medicinen er i overensstemmelse
med ordinationen.
- opbevaring af medicin, så den er utilgængelig for
uvedkommende.
- dispensering af medicin.
- medicinadministration.
- identifikation af patienten og patientens medicin.
- håndtering af dosisdispenseret medicin.
- særlige forhold ved håndteringen af bestemte
lægemidler, fx hvis et lægemiddel ikke skal gives i
faste doser.
- samarbejdet med de behandlende læger vedrørende
medicinordinationer.
- hvordan personalet skal forholde sig, hvis patienten
selv indtager eller ønsker at indtage
håndkøbsmedicin, naturlægemidler eller kosttilskud,
som ikke er ordineret af lægen.
- specialopgaver, fx brug af adrenalin.
- rapportering og håndtering af fejl og utilsigtede
hændelser i forbindelse med medicinhåndtering.
Risikosituationslægemidler
Syv lægemiddelgrupper optræder ofte i alvorlige sager om utilsigtede hændelser og kræver særlig opmærksomhed. De kaldes risikosituationslægemidler.
De syv lægemiddelgrupper er...
- antidiabetika (insulin og perorale antidiabetika)
- gentamicin (antibiotika, bruges ved blodforgiftning)
- digoxin (mod forstyrrelser i hjerterytmen).
Risikosituationer
Ud over lægemidlet selv er det også de situationer, lægemidlerne bliver brugt i, der fører til utilsigtede hændelser. Styrelsen for Patientsikkerhed har også peget på syv risikosituationer, som kræver ekstra opmærksomhed:
De syv risikosituationer er...
- beregning af dosis
- ændringer i behandling
- kompleks dosering,
fx ugentlig dosis frem for daglig dialog, dosis som reguleres ud fra blodprøvesvar eller lægemidler med initial- og vedligeholdesesdosis
- behandling af risikopatienter,
fx børn eller patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion
- lægemidler, hvor virkningsdosis er tæt på
forgiftningsdosis
- før, under og efter operation
- infusions-/injektionsvæske; specielt ved hurtig indgift,
ved behov for ændring i indløbshastighed, og når der
indgives flere lægemidler samtidig.
En af disse risikosituationer er kompleks dosering, som øger risikoen for fejldosering. Lægemidler med kompleks dosering er:
- lægemidler med atypiske doseringer, som
eksempelvis lavdosis methotrexat, der skal tages
ugentligt, eller smertestillende plastre, som skiftes
hver tredje dag.
- lægemidler, hvor doseringen er blodprøve- afhængig,
fx warfarin, hvor dosis bestemmes efter måling af
blodets evne til at størkne (INR).
- lægemidler, som kræver optrapning eller nedtrapning
i doseringen, fx digoxin, som har en begyndelsesdosis
og en vedligeholdelsesdosis.
Læs mere om risikosituationer og risikosituationslægemidler på www.stps.dk og under de enkelte præparater på www.pro.medicin.dk
Anvendte begreber
Bivirkninger
Bivirkninger er de uønskede virkninger, som medicin kan have, selvom man kun tager den anbefalede dosis. Du læse om mulige bivirkninger under det enkelte præparat på www.pro.medicin.dk og på indlægssedlen.
Dosis
Den mængde medicin, patienten skal have.
- Døgndosis
Den mængde medicin, patienten skal have i løbet af et
døgn - skrives fx som "1 tablet 3 gange daglig".
- Enkeltdosis
Den mængde medicin patienten skal have
pr. gang - fx "1 tablet".
Dosisdispensering
Lægemiddeldispensering til en given periode, som er pakket på apotek eller sygehusapotek til hvert enkelt administrationstidspunkt.
Håndkøbsmedicin
Medicin, som kan købes uden recept, men som er beskrevet i pro.medicin.dk og min.medicin.dk.
Ikke-dispenserbar medicin
Medicin, som ikke kan dispenseres på forhånd til en periode, fx øjendråber, cremer eller insulin.
Indikation
Lægens begrundelse for, at medicinen gives.
Instruks
Ledelsens beskrivelse af arbejdsgange og af, hvordan sundhedspersoner m.fl. skal forholde sig under givne omstændigheder. Instrukser omfatter retningslinjer for ansvars- og kompetencefordeling mellem sundhedspersoner og anvisninger på, hvilke procedurer sundhedspersoner bør følge.
Interaktioner
Interaktion mellem lægemidler betyder, at et lægemiddel øger eller nedsætter effekten eller bivirkningerne af et andet lægemiddel. Interaktioner kan også forekomme mellem lægemidler og fødevarer, mellem lægemidler og alkohol samt mellem lægemidler og naturlægemidler eller kosttilskud.
Journalføring
Ordnede optegnelser over patientens tilstand samt planlagt og udført pleje og behandling.
Kosttilskud
Tilskud til den sædvanlige kost, uden der er tale om et lægemiddel. Fødevarestyrelsen administrerer reglerne for kosttilskud.
Lokal medicinliste (medicinskema)
En samlet oversigt over den medicin, patienten er i behandling med, både receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin samt naturlægemidler og kosttilskud.
Lægemiddelordination
Ordination der beskriver, hvilket lægemiddel der skal tilføres en patient i hvilken dosering, med hvilken administrationsteknik, ad hvilken administrationsvej og på hvilken indikation.
Medhjælp
Plejepersonalet kan varetage opgaver som en læges medhjælp. Det er fx tilfældet, når en læge overdrager til personalet at behandle en patient med medicin, der er ordineret af lægen.
Medicin efter skema
Medicin hvor dosis kan variere fra dag til dag, fx afhængig af blodprøvesvar, og/eller medicin som ikke gives hver dag.
Medicinhåndtering
Medicinhåndtering omfatter dispensering og administration.
- Dispensering
Personalet hælder medicin op, fx i doseringsæsker.
- Administration
Personalet udleverer medicin, hjælper patienter med
at indtage medicinen og observerer patienten. Ved
patienters administration af egen medicin forstås, at
patienten selv har ansvar for at indtage medicinen.
Naturlægemidler
Lægemidler, der indeholder naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, der forekommer i naturen. Naturlægemidler godkendes af Lægemiddelstyrelsen.
Pn-medicin
Medicin, som patienten får efter behov.
Risikosituationslægemidler
Lægemidler som er involveret i en stor del af de utilsigtede hændelser, der rapporters til Dansk patientsikkerhedsbase, som opstår på grund af medicineringsfejl, og som medfører alvorlige konsekvenser for patienterne. Ud over lægemidlet selv er det ofte de situationer, lægemidlerne bliver brugt i, der fører til fejl - deraf navnet risikosituationslægemidler.
